Speciallægernes Sundhedscenter

Vaccinationer

Rejsevaccination:

Når du bestiller tid bedes du venligst oplyse rejsemål, varighed af rejsen og afrejsedato.

Da rejsevaccinationer ikke er dækket af den offentlige sygesikring, afregnes der
kontant i klinikken. Vi tager mod betaling med mobilepay.

Hos Speciallægernes Sundhedscenter er du meget velkommen til at indhente et samlet tilbud på vaccination til et givet
rejsemål.

Vi anbefaler, at du tager kontakt til os i god tid inden afrejse. Et fuldt
vaccinations-program til særlige rejsemål kan undertiden være af en varighed på op
til næsten 2 måneder.

Hos Speciallægernes Sundhedscenter lægger vi vægt på tryghed og sikkerhed inden rejsen.
Det er vores helt klare holdning, at man hellere skal gardere sig lidt for godt
end lidt for dårligt. Der er fortsat hvert år danskere, som dør som følge af
sygdomme erhvervet i udlandet. Tager man sig råd til at rejse til eksotiske
rejsemål, skal man også tage sig råd til et fornuftigt vaccinationsprogram.

Ved konsultation mhp rådgivning om vacciner bedes du have have følgende klar:

  • rejsemål
  • varighed af opholdet
  • samt rejseforholdene (Turist-område? Trekking? Tæt kontakt med lokale
    befolkning og dyr? Dårlige hygiejniske forhold?)
  • medbring dit rejsevaccinationskort, hvis du har sådan et.

Vacciner, som er hjemskaffet efter tidsbestilling, faktureres patienten uanset om
man senere skulle vælge ikke at lade sig vaccinere.

INFLUENZA-VACCINATION

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til:

  • Personer, der er 65 år eller derover
  • Personer med visse kroniske sygdomme, fx. diabetes, astma eller KOL
  • Svært overvægtige med BMI over 40
  • Gravide, der er i 2. og 3. trimester

Personer i de nævnte grupper har ret til at blive vaccineret gratis. Hold øje med
dagspressen og nyheder her på siden, om hvornår vaccinationer tilbydes.

Prisliste vacciner (prisen er pr. injektion)

Der tages forbehold for prisstigninger, leveringsproblemer og trykfejl.
Betaling: Vi tager aktuelt kun imod betaling med mobilepay

Der tages et engangs-konsultationshonorar på 150 kr pr voksen person (ikke for børn under
15) .

Der ydes ikke telefonisk rådgivning om rejsevaccination.

VaccineVarighedPris
Gul feberHolder livslangt efter 1 injektion430, -
Hepatitis A barn (0-15)Holder 40 år efter 2 injektioner(dag 0 og 6-12 mdr)450, -
Hepatitis A voksenHolder 40 år efter 2 injektioner(dag 0 og 6-12 md)550, -
Hepatitis A+B kombineret, barn (3 injektioner)Holder 40 år/livslangt efter 3 injektioner500,-
Hepatitis A+B kombineret, voksenHolder 40 år/livslangt efter 3 injektioner700,-
Hepatitis A+B kombineret, barn (ambirix, 2 injektioner)Holder 40 år/livslangt efter 2 injektioner700,-
Hepatitis B, voksenHolder livslangt efter 3 injektioner (dag 0,1 og 6 mdr)
Beskyttelse efter de første 2 injektioner.
500,-
Hepatitis B, barnHolder livslangt efter 3 injektioner (dag 0,1 og 6 mdr)400,-
Japansk hjernehindebetændelseHolder 10 år efter 3 injektioner
(dag 0 og 1 måned - beskyttelse 1 år. En 3. injektion indenfor 1-2 år giver 10 års
beskyttelse)
1200,-
InfluenzaHolder 1 år200,-
RabiesDer gives 2 injektioner(dag 0 og dag 7), ved dyre-bid skal der følges op.800,-
Difteri + stivkrampeHolder 10 år efter 1 injektion250,-
KoleraHolder 2 år efter 2 doser. Drikkevaccine580,-
Tyfus (Vivotif, oral vaccine)Holder 1 år efter indtag af 3 tabletter med 2 dages interval.350,-
Tyfus (Typhim, inj)Holder 3 år efter 1 injektion400,-
TBE/central europæisk hjernehindebetændelseHolder 3-5 år efter 3 injektioner (dag 0,1-3 og 5-12 måneder)420,-
PolioHolder livslangt efter fuldt program350,-
MeningitisHolder 5 år efter 1 vaccine.
Vaccine 10 dage inden afrejse.
630,-
Malaria rådgivning120,-
Gult vaccinationskort20 kr/stk

Refusion fra sygeforsikring Danmark

Er du medlem af sygeforsikring Danmark, får du refunderet 50 % af din betaling,
ligegyldigt hvilken forsikringsgruppe du er medlem af. Refusionen fra Danmark kan
opnås på en af følgende måder:

  • Log ind med NemID på www.sygeforsikring.dk og upload den kvittering du
    har modtaget pr. mail.
  • Print din kvittering, anfør CPR-nr. med kuglepen og send kvitteringen med
    posten til Sygeforsikring ”danmark”.